Austrian Audio The Composer får 6 stjerner og prædikatet ENESTÅENDE

Austrian Audio The Composer har imponeret anmelderne hos Lyd & Billede. Den åbne high-end-hovedtelefon belønnes med seks stjerner og den samlede vurdering Enestående – med særlig ros til både lydkvaliteten og den usædvanligt høje komfort.

Anmelderen skriver blandt andet:

“Blandt verdens allerbedste dynamiske hovedtelefoner.”

The Composer er udviklet og produceret i Wien af et team med dybe rødder i professionel lyd. Her kombineres Austrian Audios 49 mm Hi-X-driver med et kraftigt ringmagnetsystem, lav forvrængning og en let, gennemtænkt konstruktion.

En lyd, der inviterer til lange lyttesessioner

I testen fremhæves især den fyldige og musikalske gengivelse. The Composer leverer både detaljer, dynamik og tyngde, men præsenterer musikken på en mere afslappet og behagelig måde end mange traditionelle studieorienterede hovedtelefoner.

Sammenlignet med andre anerkendte produkter opleves The Composer som varmere, mere fyldig og mere tilgivende – uden at give afkald på opløsning og præcision. Resultatet er en engagerende lyd, der gør det let at forsvinde ind i musikken.

Komfort uden kompromiser

Den lave vægt, den fleksible inderbøjle og de rummelige ørepuder med memory foam betyder, at The Composer sidder komfortabelt – også når en enkelt plade udvikler sig til flere timers lytning.

Lyd & Billede fremhæver blandt andet komforten som en af hovedtelefonens helt store styrker og vurderer, at meget få high-end-modeller kan matche dens pasform.

Austrian Audio The Composer er skabt til den kræsne lytter, der ønsker høj opløsning og præcision – men samtidig foretrækker en fyldig, musikalsk og langtidsholdbar lydoplevelse.

Oplev The Composer hos din nærmeste forhandler.

Læs hele testen hos Lyd & Billede: Austrian Audio The Composer Lyd & Billede
Find forhandler: www.inventum.dk

Scroll to Top